andersenstories.com | hovedside

Translations in other languages are welcome

Please send them to info@andersenstories.com

Tommeliden
Brødrene Grimm →

Guldgåsen
Brødrene Grimm →

Den tapre lille skrædder (Syv i et hug)
Brødrene Grimm →

Eventyr og historier af H.C. Andersen

Liste over eventyr (Side 6)

foregående side

1 2 3 4 5 6 7

111 Metalsvinet

I byen Firenze, ikke langt fra piazza del granduca løber en lille tværgade, jeg tror den kaldes porta rossa; i denne, foran en slags basar, hvor der sælges grønt, ligger et kunstigt vel udarbejdet metalsvin; det friske, klare vand risler ud af munden på dyret, der af ælde er ganske sortgrønt, kun trynen skinner, som om den var poleret blank, og det er den også af de mange hundrede børn og fattigeLæs historien →

112 Venskabspagten

Vi har nylig gjort en lille rejse og higer alt efter en større. Hvorhen? Til Sparta! til Mykene! til Delfi! der er hundrede steder, ved hvis navne hjertet slår af rejselyst. Det går til hest, op ad bjergstier, hen over krat og buske; den enkelte rejsende kommer frem som en hel karavane.Læs historien →

113 En rose fra Homers grav

I alle orientens sange klinger nattergalens kærlighed til rosen; i de tavse, stjerneklare nætter bringer den bevingede sanger sin duftende blomst en serenade.Læs historien →

114 En historie

I haven var alle æbletræerne sprunget ud, de havde skyndt sig med at få blomster før de fik grønne blade, og i gården var alle ællingerne ude og katten med, han slikkede rigtignok solskin, slikkede den af sin egen pote; og så man hen ad marken, da stod kornet så mageløst grønt, og der var en kvidren og kvinkeleren af alle de små fugle, ligesom om det var en stor fest, og det kunne man da også sigeLæs historien →

115 Den stumme bog

Ved landevejen inde i skoven lå en ensom bondegård, man kom lige gennem gårdsrummet; solen skinnede der, alle vinduer stod åbne, liv og røre var der indenfor, men i gården, i en løvhytte af blomstrende syrener, stod en åben ligkiste; den døde var sat herud, denne formiddag skulle han begraves; ingen stod og så sørgende på den døde, ingen græd over ham, hans ansigt lå tildækket med et hvidt klæde,Læs historien →

116 Sommergækken

Det var vintertid, luften kold, vinden skarp, men inden døre var lunt og godt, inden døre lå blomsten, den lå i sit løg under jord og sne. En dag faldt regn; dråberne trængte ned gennem snelaget ned i jorden, rørte ved blomsterløget, meldte om lysverdenen ovenover; snart trængte solstrålen så fin og borende, gennem sneen, ned til løget og prikkede på det. Kom ind! sagde blomsten.Læs historien →

Der var en stolt tepotte, stolt af sit porcelæn, stolt af sin lange tud, stolt af sin brede hank; den havde noget forud og bagud, tuden for, hanken bag, og det talte den om; men den talte ikke om sit låg, det var knækket, det var klinket, det havde mangel, og sin mangel taler man ikke gerne om, det gør nok de andre.Læs historien →

118 Folkesangens fugl (En stemning)

Det er vintertid; jorden har et snelag, som var det marmor, hugget ud af fjeldet: Luften er høj og klar, vinden skarp som et dværgesmedet sværd, træerne står som hvide koraller, som blomstrende mandelgrene, her er friskt som på de høje alper. Dejlige er natten med nordlysblink og talløse funklende stjerner.Læs historien →

120 Vejrmøllen

Der stod på bakken en vejrmølle, stolt at se på og stolt følte den sig: Aldeles ikke stolt er jeg! sagde den, men jeg er meget oplyst, uden og inden. Sol og måne har jeg til udvortes brug og til indvendig med, og så har jeg desuden stearinlys, tranlampe og tælleprås; jeg tør sige, at jeg er oplyst; jeg er et tænkende væsen og så velskabt at det er en fornøjelse.Læs historien →

124 Gemt er ikke glemt

Der lå en gammel gård med mudrede grave og vindebro; den var mere oppe end nede: Ikke alle gæster, som kommer, er gode. Under tagskægget var huller til at skyde ud af og til at hælde kogende vand, ja smeltet bly ned over fjenden, kom han for nær på. Indenfor var højt til bjælkeloftet, og det var godt for den megen røg, der kom fra kaminilden, hvor de store våde brændeknuder lå.Læs historien →

Du skulle have kendt moster! hun var yndig! ja, det vil sige, hun var slet ikke yndig, som man forstår ved at være yndig, men hun var sød og rar, morsom på sin måde, rigtig til at snakke om, når der skal snakkes og gøres lystig over en, hun var til at sætte lige ind i en komedie, og det ene og alene fordi hun levede for komediehuset og hvad der rører sig derinde.Læs historien →

127 Skrubtudsen

Brønden var dyb, derfor var snoren lang; vinden gik trangt om, når man skulle have spanden med vand over brøndkanten. Solen kunne aldrig nå ned at spejle sig i vandet, hvor klart det end var, men så langt den nåede at skinne, voksede grønt mellem stenene.Læs historien →

128 Vænø og Glænø

Der lå engang ved Sjællands kyst, ud for Holsteinborg, to skovbegroede øer, Vænø og Glænø, på dem var kirkeby og gårde; de lå kysten nær, de lå hinanden nær, nu er der kun den ene ø.Læs historien →

129 De små grønne

I vinduet stod et rosentræ, nys var det ungdomsfriskt, nu så det sygeligt ud, det led af noget. Det havde fået indkvartering, der åd det op; forresten meget honnet indkvartering i grøn uniform. Jeg talte med en af de indkvarterede, han var kun tre dage gammel og allerede oldefader. Ved du, hvad han sagde? Sandt var det, hvad han sagde; han talte om sig og hele indkvarteringen.Læs historien →

130 Nissen og madammen

Nissen kender du, men kender du madammen, gartnerens madam? Hun havde læsning, kunne vers udenad, ja med lethed skrive dem selv; kun rimene, klinkningen, som hun kaldte det, voldte hende lidt besvær. Hun havde skrivegave og talegave, hun kunne godt have været præst, i det mindste præstekone.Læs historien →

131 Peiter, Peter og Peer

Det er utroligt alt, hvad børn i vor tid ved! man ved næsten ikke mere, hvad de ikke ved. At storken har hentet dem fra brønden eller mølledammen og bragt dem som små til fader og moder, er nu så gammel en historie, at de ikke tror på den, og det er dog den eneste rigtige. Men hvorledes kommer de små i mølledammen og brønden? Ja, det ved ikke enhver, men nogle ved det dog.Læs historien →

133 Hvem var den lykkeligste?

Hvilke dejlige roser! sagde solskinnet. Og hver knop vil springe ud og blive lige så smuk. Det er mine børn! Jeg har kysset dem til live! Det er mine børn! sagde duggen. Jeg har diet dem op med min tårer. Jeg skulle dog tro, at jeg er deres moder! sagde rosenhækken. I andre er kun faddere, som gav faddergave efter evne og god vilje.Læs historien →

134 Marionetspilleren

Der var på dampskibet en gammelagtig mand, med et så fornøjet ansigt, at, løj det ikke, da måtte han være det lykkeligste menneske på jorden. Det var han også, sagde han; jeg hørte det af hans egen mund; han var dansk, var min landsmand og rejsende teaterdirektør. Hele personalet havde han med, det lå i en stor kasse; han var marionetspiller.Læs historien →

Ugedagene ville også engang slå sig løs, komme sammen og holde gilde. Hver dag var i øvrigt så optaget, at de, året rundt, ikke havde fritid at råde over; de måtte have en aparte hel dag, men den havde de da også hvert fjerde år: Skuddagen, der lægges i februar for at bringe orden i tidsregningen.Læs historien →

Uden for fabrikken stod i stakke højt opstablede kludebunker, samlet vidt og bredt fra; hver las havde sin historie, hver førte sin tale, men man kan ikke høre dem alle sammen. Nogle laser var indenlandske, andre var fra fremmede lande.Læs historien →

H.C. Andersens bedste eventyr
Den bedste eventyr →

foregående side

1 2 3 4 5 6 7