Et blad fra Himmelen

Højt oppe i den tynde, klare luft fløj en engel med en blomst fra Himmelens have, og idet han trykkede et kys på blomsten gik der et lillebitte blad af og det faldt ned på den dyndede jord midt i skoven, og straks fæstede det rod og satte skud midt imellem de andre urter. Det er en løjerlig stikling den! sagde de, og ingen ville kende sig ved den, hverken tidsel eller brændenælde. Det er nok en slags havevækst! sagde de og grinede, og så var den til nar, som havevækst; men den voksede og voksede, som ingen anden, og skød sine grene i lange ranker vidt omkring. Hvor skal du hen! sagde de høje tidsler, der har torn på hvert blad, du løber noget avet om! det har ingensteds hjemme! vi kan ikke stå og bære dig! Vinteren kom, sneen lå hen over planten, men fra den fik snelaget en glans, som blev det nedenfra gennemstrømmet af sollys. I foråret stod der en blomstrende vækst, dejlig som ingen anden i skoven.
9/10 - 22 stemmer






H.C. Andersens bedste eventyr












Donations are welcomed & appreciated.


Thank you for your support.