andersenstories.com | hovedside

Translations in other languages are welcome

Please send them to info@andersenstories.com

Rumleskaft
Brødrene Grimm →

Hans og Grete
Brødrene Grimm →

Frøkongen eller Jernhenrik
Brødrene Grimm →

Eventyr og historier af H.C. Andersen

Liste over eventyr (Side 7)

foregående side

1 2 3 4 5 6 7

Og kometen kom, skinnede med sin ildkerne og truede med sit ris; der blev set på den fra det rige slot, fra det fattige hus, fra stimlen på gaden og af den ensomme, der gik hen over den vejløse hede; hver havde sin tanke derved. Kom og se det himlens tegn! kom og se det pragtfulde syn! blev der sagt, og alle skyndte sig at se.Læs historien →

139 Solskinshistorier

Nu skal jeg fortælle! sagde blæsten.Læs historien →

140 Hønse-Grethes familie

Hønse-Grethe var det eneste bosiddende menneske i det ny stadselige hus, der var bygget for hønsene og ænderne på herregården; det stod, hvor den gamle ridderlige gård havde stået, med tårn, takket gavl, voldgrav og vindebro. Tæt ved var et vildnis af træer og buske; her havde haven været, og strakt sig ned til en stor sø, som nu var mose.Læs historien →

141 Hvad tidslen oplevede

Der lå op til det rige herresæde en dejlig velholdt have med sjældne træer og blomster; gårdens gæster udtalte deres henrykkelse over disse, omegnens folk fra landet og købstæderne kom på søn- og helligdage og bad om tilladelse til at se haven, ja hele skoler indfandt sig til lignende visit.Læs historien →

142 Hvad man kan hitte på

Der var en ung mand, som studerede til at være digter, han ville være det til påske, gifte sig og leve af digteriet, og det er, vidste han, bare at hitte på, men han kunne ikke hitte på. Han var født for silde, alt var taget op før han kom til verden, alt var der digtet og skrevet om. De lykkelige mennesker der fødtes for tusinde år siden! sagde han.Læs historien →

143 Lykken kan ligge i en pind

Nu skal jeg fortælle en historie om lykken. Vi kender alle sammen lykken: Nogle ser den år ud, år ind, andre kun i visse åringer, på en enkelt dag, ja, der gives de mennesker, som kun én eneste gang i deres liv ser den, men ser den gør vi alle.Læs historien →

144 Hvad hele familien sagde

Hvad sagde hele familien? Ja hør nu først, hvad den lille Marie sagde. Det var den lille Maries fødselsdag, den dejligste af alle dage syntes hun. Alle små venner og veninder kom for at lege med hende, og den fineste kjole havde hun på; den havde hun fået af bedstemoder, som var hos den gode Gud, men bedstemoder havde selv skåret og syet den, før hun gik op i den lyse, dejlige himmel.Læs historien →

Oldefar var så velsignet, klog og god, vi så alle op til oldefar; han kaldtes egentlig, så langt jeg kunne huske tilbage, farfar, også morfar, men da min broder Frederiks lille søn kom i familien, avancerede han til oldefar; højere op kunne han ikke opleve! Han holdt så meget af os alle sammen, men vor tid syntes han ikke at holde rigtig af: Gammel tid var god tid! sagde han; sindig og solid var dLæs historien →

146 Det utroligste

Den som kunne gøre det utroligste skulle have kongens datter og det halve rige. De unge mennesker, ja de gamle med, anspændte alle deres tanker, sener og muskler; to spiste sig til døde og én drak sig ihjel for at gøre det utroligste efter deres smag, men det var ikke på den måde, det skulle gøres. Små gadedrenge øvede sig hver i at spytte sig selv på ryggen, det anså de for det utroligste.Læs historien →

Der var et stort vokslys, det vidste nok hvad det var. Jeg er født i voks og støbt i form! sagde det. Jeg lyser bedre og brænder i længere tid end andre lys; min plads er i lysekrone eller sølvstage! Det må være en dejlig tilværelse! sagde tællelyset.Læs historien →

148 "Spørg Amagermor!"

Der var en ældgammel gulerod, så knoldet, så tyk og så tung, den havde et ganske forfærdeligt mod, den ville gifte sig med en ung, en yndig ung, lille gulerod af røddernes fineste blod. – Og brylluppet stod. Beværtningen var ubetalelig god, den kostede slet ingen penge; de slikkede måneskin og drak dug, tog blomsterfnug, som det kom fra mark og enge.Læs historien →

149 "Danse, danse dukke min!"

Ja, det er nu en vise for meget små børn! forsikrede tante Malle; jeg kan med bedste vilje ikke følge med! Men lille Amalie kunne det; hun var kun tre år, legede med dukker og opdrog disse til at blive lige så kloge, som tante Malle.Læs historien →

150 Den store søslange

Der var en lille havfisk af god familie, navnet husker jeg ikke, det må de lærde sige dig.Læs historien →

151 Gartneren og herskabet

En mils vej fra hovedstaden stod en gammel herregård med tykke mure, tårne og takkede gavle. Her boede, men dog kun i sommertiden, et rigt, højadeligt herskab; denne gård var den bedste og smukkeste af alle de gårde, det ejede; den stod som nystøbt udenpå, og med hygge og bekvemmelighed indeni.Læs historien →

152 Hvad gamle Johanne fortalte

Vinden suser i det gamle piletræ! Det er som hørte man en sang; vinden synger den, træet fortæller den. Forstår du den ikke, spørg da den gamle Johanne i fattighuset, hun ved besked, hun er barnefødt her i sognet. For åringer tilbage, da kongevejen endnu lå her, var træet allerede stort og mærkbart.Læs historien →

153 Portnøglen

Hver nøgle har sin historie og der er mange nøgler: kammerherrenøgle, urnøgle, Sankt Peters nøgle; vi kan fortælle om alle nøglerne, men nu fortæller vi kun om kammerrådens portnøgle. Den var blevet til hos en klejnsmed, men den kunne godt tro at det var hos en grovsmed, således tog manden på den, hamrede og filede. Den var for stor for bukselomme, så måtte den i frakkelomme.Læs historien →

154 Krøblingen

Der var en gammel herregård med unge, prægtige herregårdsfolk. Rigdom og velsignelse havde de, fornøje sig ville de og godt gjorde de. Alle mennesker ville de gøre glade som de selv var det. Juleaften stod et dejligt pyntet juletræ i den gamle riddersal, hvor da ilden brændte i kaminerne og der var hængt grankviste om de gamle skilderier. Her samledes herskabet og gæsterne, der blev sang og dans.Læs historien →

155 Tante Tandpine

Hvorfra vi har historien? Vil du vide det? Vi har den fra fjerdingen, den med de gamle papirer i. Mangen god og sjælden bog er gået i spækhøkeren og urtekræmmeren, ikke som læsning, men som nødvendighedsartikel. De må have papir til kræmmerhus for stivelse og kaffebønner, papir om spegesild, smør og ost. Skrevne sager er også brugelige. Tit går i bøtte, hvad der ikke skulle gå i bøtte.Læs historien →

156 Loppen og professoren

Der var en luftskipper, ham gik det galt, ballonen sprak, manden dumpede og slog sig i stykker. Sin dreng havde han to minutter forud sendt ned med faldskærm, det var drengens lykke. Han var uskadt og gik om med store kundskaber til at blive luftskipper, men han havde ikke ballon og ikke midler til at skaffe sig denne.Læs historien →

157 Tællelyset

Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge - og ud af den lune Vugge gled Lyset for[m]fuldendt, helstøbt, skinnende hvidt og slankt det var dannet paa en Maade, som fik Alle, der saae det til at troe at det maatte give Løvte om en lys og straalende Fremtid – og Løvterne, som Alle saae, skulde det virkelig holde og opfylde.Læs historien →

H.C. Andersens bedste eventyr
Den bedste eventyr →

foregående side

1 2 3 4 5 6 7