Den lille Idas blomster

Den lille Idas blomster

Mine stakkels blomster er ganske døde! sagde den lille Ida. De var så smukke i aftes, og nu hænger alle bladene visne! Hvorfor gør de det? spurgte hun studenten, der sad i sofaen; for ham holdt hun så meget af, han kunne de allerdejligste historier og klippede sådanne morsomme billeder: hjerter med små madammer i, der dansede; blomster og store slotte, hvor dørene kunne lukkes op; det var en lystig student! Hvorfor ser blomsterne så dårlige ud i dag? spurgte hun igen, og viste ham en hel buket, der var ganske vissen. Ja ved du, hvad de fejler! sagde studenten. Blomsterne har været på bal i nat, og derfor hænger de med hovedet! Men blomsterne kan jo ikke danse! sagde den lille Ida. Jo, sagde studenten, når det bliver mørkt og vi andre sover, så springer de lystigt omkring; næsten hver evige nat har de bal! Kan der ingen børn komme med på det bal? Jo, sagde studenten, småbitte gåseurter og liljekonvaller! Hvor danser de pæneste blomster, spurgte lille Ida. Har du ikke tit været ude af porten ved det store slot, hvor kongen bor om sommeren, hvor den dejlige have er med de mange blomster? Du har jo set svanerne, der svømmer hen til dig, når du vil give dem brø
7.7/10 - 18 stemmer



Søge et eventyr: