Hørren

Hørren stod i blomster. Den har sådanne dejlige blå blomster så bløde som vingerne på et møl og endnu meget finere. - Solen skinnede på hørren og regnskyerne vandede den, og det var lige så godt for den som det er for småbørn at blive vasket, og så få et kys af moder; de bliver jo deraf meget dejligere. Og det blev også hørren. Folk siger jeg står så udmærket godt; sagde hørren, og at jeg bliver så dejlig lang, der vil komme et prægtigt stykke lærred ...