Det er ganske vist!

Det er en frygtelig historie! sagde en høne, og det omme i den kant af byen, hvor historien ikke var passeret. Det er en frygtelig historie i hønsehuset! jeg tør ikke sove alene i nat! det er godt at vi er mange sammen på hjalet! – Og så fortalte hun, så at fjerene rejste sig på de andre høns og hanen lod kammen falde. Det er ganske vist! Men vi vil begynde med begyndelsen, og den var i den anden kant af byen i et hønsehus. Solen gik ned og hønsene fløj op; en af dem, hun var hvidfjeret og lavbenet, lagde sine reglementerede æg og var, som høne, respektabel i alle måder; idet hun kom til hjals, pillede hun sig med næbbet, og så faldt der en lille fjer af hende. Der gik den! sagde hun, jo mere jeg piller mig, des dejligere bliver jeg nok! Og det var nu sagt i munterhed, for hun var det muntre sind mellem de høns, i øvrigt, som sagt, meget respektabel; og så sov hun.
9.3/10 - 131 stemmer






H.C. Andersens bedste eventyr














Donations are welcomed & appreciated.


Thank you for your support.